Axels barnedåb


Jeg er lidt til den nærige side med hensyn til at få blogget. Det irriterer mig faktisk på daglig basis, for jeg kan jo rigtig godt lide at blogge om det glutenfrie liv – der er bare lige de to børn der tager så utrolig meget tid, og sandheden er, at jeg hellere vil bruge tiden med dem. Men – nu vil jeg i hvert fald lige fortælle lidt om vores barnedåb, som vi holdt i weekenden. 

Axel er blevet tre måneder gammel – og i weekenden blev han døbt. Jeg ELSKER jo at holde fødselsdage, barnedåb osv, egentlig alt hvor jeg selv kan stå for det hele! Men denne gang indså vi ret hurtigt, at vi ikke rigtig orkede det helt store. Derfor bestilte vi maden udefra, og det samme med de fleste af kagerne. 


Maden stod Cafe Korn for – og det var simpelthen så godt! Vi havde besluttet at køre stilen med engangsservice, så vi bare kunne kyle det hele ud bagefter, og ikke skulle stå med en kæmpestor opvask dagen efter. Vi var trods alt 65 personer! Derfor bad vi Cafe Korn om at lave en menu der kunne spises uden bestik, og helst stående hvis folk ikke gad sidde ned. Vejret var (overraskende) godt, og alle hang ud i gården i solen. Vi fik forskellige sandwich, små bambusbåde, nogle med rørt kylling og andre med salat og laks. Der var små pølser på spyd og grøntsager. Der var også frugtspyd til ungerne. Altsammen lige til at spise med fingrene. Det var så lækkert og der var så rigeligt af det hele! Desuden var der selvfølgelig lavet glutenfri sandwich til os der ikke tålte gluten, og menuen var tilpasset, så det resterende var naturligt glutenfrit. 



Til dessert havde jeg bestilt en dåbskage fra Bakemyday, bestilt en ordentlig gang macaroons, bagt kys med krymmel, bagt glutenfri brownies med kaffe og nogle med peanutbutter og min papa havde bagt verdens bedste kransekagestykker. 




Derudover havde vi popcorn-maskine og slushice-maskine til ungerne, som havde en kæmpe fest! 

Alt i en alt en skøn, skøn festdag med masser af glutenfri mad og kage. 

PS. Indlægget er IKKE sponsoreret af nogen som helst. Jeg giver blot vores gode erfaringer videre 🙂

/**

Post a comment

You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>