Regnvejrs-sommer

Jeg er på en måde en lille smule glad for, at vi ikke holder ferie herhjemme i Danmark lige nu. I hvert fald med det vejr det har været de seneste uger..
Jeg har lige  sendt Ellen afsted med sin far, hun var helt pakket ind i regntøj med hætten helt nede i hovedet – og de skulle altså bare ud til bilen!

Jeg synes nu faktisk det er ret hyggeligt, men det nedsætter lidt frekvensen af udendørs sjove aktiviteter, picnic og grill!

I stedet har vi hygget os en masse indendørs.
Lavet langsom morgenmad og spist under dynerne i sengen.

Spist lækre middage (indendørs), eksempelvis på Sokkelund.
Sådan en gang tatar med pommes kan altså godt anbefales!

Forleden havde jeg en konkurrence på min Instagram, hvor man kunne vinde Sempers nye snack-produkter! En hel kasse med barer og smoothies kom velfortjent afsted til en otte-årig pige 🙂

Semper snacks

Jeg gemmer mig ned under dynen igen med en bog – god weekend!!!

Glutenfri madmesse 2016 i Oslo

For et stykke tid siden så jeg på facebook, at Norsk Cøliakiforening ville afholde en glutenfri madmesse i Oslo. Deres program så super godt ud med mange gode udstillere og foredrag relateret til livet med cøliaki (eller diverse andre maveproblemer). Så jeg funderede lidt over om jeg mon skulle spendere nogle penge på at flyve til Oslo, så jeg kunne deltage. Så kom der køb af lejlighed og flytning, og så glemte jeg det faktisk indtil forleden. Der besluttede jeg mig så for, at det altså var for dyrt at tage til Oslo for en enkelt dag. Meeeeeeeeen så trådte den altid gode Jens til, og sendte mig hans kontooplysninger så jeg kunne tage af sted. At jeg så var lidt distraheret da jeg bestilte billetten og glemte at skrive mit rigtige efternavn, det er en helt anden snak (ligesom gebyret for at få ændret mit navn også er en hemmelighed).

Således kom jeg altså afsted, og i skrivende stund sidder jeg i lufthavnen i Oslo og skriver på mit indlæg om dagens begivenheder. Det bliver nok først postet, når jeg kommer hjem til noget stabilt internet.

Så jeg tog altså afsted i morges med en kop kaffe og en smoothie og jeg glædede mig! Nordmændene er jo som bekendt meget langt foran Danmark i relation til det glutenfrie marked, og derfor havde jeg sat mine forventninger ret højt inden dagens madmesse. Sidst jeg var i Oslo havde de glutenfri cafeer, masser af varer i butikkerne og generelt vidste alle hvad gluten og cøliaki var når man spurgte. Og selvom jeg virkelig synes, at Danmark er kommet rigtig godt efter det de seneste år, så er der bare et stykke vej til vi når op på siden af Norge. Og Sverige, for den skyld (deres messe må være mit næste udflugtsmål).

Glutenfri madmesse 2016

Det var som sagt Norsk Cøliakiforening, som havde arrangeret madmessen, og der var en masse forskellige boder, herunder følgende:

  • Baker Hansen Glutenfrie A/S
  • Semper
  • Jonassen & Co
  • Det glutenfrie værksted
  • Schaer
  • Norgesmøllene
  • Finax
  • Masala Magic
  • Senza Gluten
  • Allergikoken
  • Bakefri
  • Dorimax AB
  • Landsforeningen for fordøyelsessykdomer
  • Better A/S
  • Fønix Håndverksbakeri
  • Brisk kompetansesenter
  • Alma (med bl.a. Fria-produkter)
  • Quality Food A/S
  • Norsk Cøliakiforening

Derudover var der tre foredrag:

Glutenfri madmesse 2016

  • Foredrag med Wenche Frölich, som er professor i mat- og ernæringsvitenskap.
  • Foredrag med Mone Eli Sæland, som er klinisk ernæringsfysiolog
  • Foredrag med Cecilie Hauge Ågotnes, som er kogebogsforfatter og madskribent, særligt vedrørende IBS.

I dagene op til messen, har der været en masse konkurrencer på facebooksiden – jeg ville ønske jeg havde nået at deltage i dem, for der var mange gode præmier 😉

Glutenfri madmesse 2016

Da jeg kom til madmessen var der FYLDT med mennesker! Det er jo både temmelig irriterende, men også ret dejligt, for det betyder, at der er en masse mennesker, som finder det glutenfrie produktmarked så interessant, at de gider bruge en hel lørdag på det. Ligesom mig…
Jeg gik først lige rundt og kiggede på må og få, og så tog jeg alle standene systematisk. Særligt dem hvor der var mange smagsprøver, men det var sjovt nok også dem der var flest mennesker foran 😉
Særligt Baker Hansen var jeg svært begejstret for, der var så mange lækre, friske brød og knækbrød, småkager, muffins og alt muligt andet. Det hele blev også solgt, og de havde endda masser med!

Glutenfri madmesse 2016

Derudover kunne jeg huske Bakefri fra sidst jeg var i Oslo, der havde de en fin lille café midt i byen. Den er desværre lukket nu, og i stedet laver de bageblandinger, som lige er blevet lanceret i Meny i Norge. Jeg har købt en del af deres blandinger med hjem. Og de er tunge….

Glutenfri madmesse 2016

Det Glutenfri Værksted kender jeg, fordi min norske veninde Nina, engang havde et par af deres produkter med hjem til mig. Desværre nåede jeg ikke at få fingrene i nogle af deres blandinger, både fordi dem jeg ville have var udsolgt allerede, og fordi jeg glemte at gå tilbage og tjekke om der var fyldt op. Ups.

Så stod jeg laaaaaaang tid i kø hos Allergikost, som havde lavet et mini-supermarked, hvor ALLE åbenbart ville ind. Der har jeg købt en masse forskellige ting, og priserne var helt fair.

Derefter spiste jeg en glutenfri hotdog i den helt og aldeles glutenfri café der var lavet til dagen, og så gik jeg ind og så det sidste foredrag med Cecilie Hauge Ågotnes, som omhandlede IBS. Selvom jeg ikke lider af IBS, så var det vældig interessant at høre om, og jeg tror, at mange med cøliaki også jævnligt bliver foreslået at forsøge med Low FoodMap-diæten, både fra læger og pårørende.

Glutenfri madmesse 2016

Glutenfri madmesse 2016

Glutenfri madmesse 2016

Glutenfri madmesse 2016

 

Glutenfri madmesse 2016

Til slut pakkede jeg tasken og den overfyldte plasticpose med glutenfri produkter (posen gik i stykker TO gange, og nu bærer jeg den i armene). Den var i øvrigt genstand for vældig morsomhed i security, og de kiggede ALLE mine varer igennem. Særligt den glutenfri instant-havregrød var åbenbart vældig underholdende…

Nu løber min computer snart tør for strøm, så jeg vil slutte her, og bare sige, at jeg en af de næste dage laver en lille konkurrence (eller to) om nogle af de glutenfri produkter jeg har købt på messen. Jeg håber, at I vil være med! Og hvis ikke, så kan jeg jo heldigvis spise dem selv 😉

Morgenmads-inspiration

Som jeg tidligere har nævnt, så er vi (igen) begyndt at fp Aarstiderne leveret.
Det er der mange grunde til:

  • Vi elsker, at vi ikke skal blive uvenner hver evig eneste weekend om hvem der skal lave madplan. Ingen af os hverken gider eller er særlig fantasifulde hvad det angår
  • Vi elsker, at maden bliver leveret direkte uden for vores dør
  • Vi elsker, at vi ved hvad vi skal have hver eneste aften, og at ALLE ingredienserne befinder sig et eller andet sted i vores køkken. Det er bare et spørgsmål om at finde dem!
  • Vi elsker, at vi får smagt en masse varierede og anderledes måltider, og særligt at der hver uge er lækre fiskeretter
  • Vi elsker, at maden er økologisk, og særligt, at fisk og kød er af rigtig god smag og kvalitet

Vi har tidigere fået leveret Slankekassen. Den er 100% glutenfri, og det gør det jo endnu mindre kompliceret at lave mad! Denne gang får vi også leveret SlankMorgen, som er en morgenmadskasse med 5 morgenmåltider til 2 personer. Den er jeg MEST fan af! Egentlig er morgenmaden jo ikke noget vi hverken har god tid til eller går så meget op i, men det er gået op for mig, hvor hyggeligt det er at spise en god, sund morgenmad sammen hver dag, i stedet for at haste på arbejde og kaste et stykke brød ned på farten. Vores datter står desuden også så absurd tidligt op i disse tider, at vi jo skal få tiden til at gå med et eller andet….

Nedenunder vil jeg bare lige inspirere jer med et par billeder af min morgenmad de seneste uges tid. Vi gør gerne det, at de mindst tidskrævende retter laver vi i hverdagene, og så gemmer vi gerne de to til weekenden hvor vi har lidt bedre tid. De to resterende dage spiser vi gerne begge to på arbejdet.

Glutenfri morgenmad

Glutenfri havre-quinoa-grød med frisk æble og mørk chokolade.

Glutenfri morgenmad

Glutenfri havregrød med grøn smoothie med kiwi og spinat, og en god kop kaffe.

Glutenfri morgenmad

Kontor-morgenmaden består gerne af glutenfri havregryn, blåbær og mandler.

Glutenfri morgenmad

Weekendens morgenmad bestod blandt andet af ristede kikærter med spinat og tomat + spejlæg.

Denne uges morgenmad består af følgende:

  • Boghvede og spejlæg med karse
  • Boghvedegrød med pære og lime-vanille skyr
  • Peanutbutter-banan-shake
  • Frisk frugt med “koldskål”
  • Svampeomelet og avocado

Jeg glæder mig allerede!

I øvrigt har Aarstiderne intet med dette eller andre indlæg at gøre, jeg nævner det udelukkende, fordi jeg selv er begejstret, og fordi jeg synes det er genialt til alle med cøliaki!

Et glutenfrit 2016

Glutenfrit kransekagetårn

Godt nytår!

Herhjemme er vi kommet fint ind i det nye år.
Vi havde en skøn nytårsaften som indeholdt en glad og festlig Ellen, og et skævt kransekagetårn som altid. Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor jeg ikke formår at lave det lige….

De første 14 dage af januar er gået med at komme godt ind i hverdagen igen efter ferien, og dem som følger Gladudengluten på Instagram vil have opdaget, at jeg har spist masser af gode, glutenfri ting!

Blandt andet disse bananpandekager med citron og blå birkes, som er et hit hos både børn og voksne (særligt børn, virkelig!)

Glutenfri bananpandekager

Ingredienser:

2 bananer
3 æg
1 deciliter havremel/Jyttemel/lyst glutenfrit mel/blendede glutenfri havregryn
1 deciliter lyst glutenfrit mel
1 tsk. bagepulver
Saften fra en citron
2 spsk. blå birkes

Opskrift:

Blend alle ingredienser sammen, steg dem ved lav varme til de bobler på oversiden, vend og spis!

Glutenfri bananpandekager

Vi spiser dem gerne med frisk frugt og lidt ahornsirup.
De er også super gode til madpakken til ungerne!
Man kan jo variere dem i det uendelige, og tilsætte kardemomme eller kanel, eller undlade citron og birkes alt efter hvad man har hjemme og har lyst til.

Udover et ordentligt læs bananpandekager, har jeg spist masser af glutenfri sandwiches fra Joe & the Juice. Det er virkelig skønt de har fået glutenfri sandwiches, for de ligger jo på hvert et gadehjørne og er nemme lige at tage med sig.

Glutenfri sandwich fra Joe & the Juice

 

Vi har (igen) bestilt Aarstidernes glutenfri kasser, og jeg tænkte, at jeg snart ville lave et indlæg der handler om netop det.

Desuden overvejer jeg at tage til en glutenfri messe i Oslo i februar, det får I mere at høre om hvis det bliver aktuelt!

Julebrunch, julehygge og masser af glutenfri lækkerier!

Anden søndag i advent er snart forbi. Ellen sover, og jeg har sat mig under dynen med udsigten til vores fine juletræ! Jens kom hjem i eftermiddags med det fineste juletræ, og Ellen og jeg brugte eftermiddagen på at pynte det. Hun syntes det var en total fest, specielt da hun opdagede, at jeg havde fyldt pebernødder og  vanillekranse i hjerterne!
Julen gør mig SÅ glad, og jeg hygger mig SÅ meget! Jeg har hørt julemusik i over 14 dage nu, og jeg er ikke i nærheden af at blive træt af det…

I dag har vi holdt julebrunch med vores venner. Vi skulle egentlig have været flere, men deres lille dreng var blevet syg, så vi blev kun os fire, men det var SÅ hyggeligt! Masser af god mad, og fred og ro da pigerne røg ud i hver deres klapvogn på altanen til middagsluren.

Glutenfri brunch

Jeg havde bagt glutenfri pandekage og chokoladekage med kakaoglasur og krymmel. 

Og så havde jeg bagt Finax Havrebrød, som jo er verdens nemmeste og et af de bedste lyse, glutenfri brød! Resten er frosset, og er så godt som nybagt når det tøs op.

Glutenfrit havrebrød

Vi fik den fineste, lille værtindegave i dag. Hjemmelavede karameller! En sand fryd for mit slik-glade hjerte! En variant med lakrids og en med havsalt. Jeg glæder mig til at smage dem, og overveje at tage dem med til mine søde kollegaer på kontoret i den kommende uge.

Glutenfri flødekarameller

Nu står den på søndags-pizza – jeg håber, at I alle har haft en lige så skøn weekend som jeg!

Ps. Husk, at man kan få færdig, frossen peberkagedej til 35 kroner i Rema1000! Jeg har allerede bagt en portion, og de smagte godt!

Lidt om julekager, julemarked og travlhed…

Jeg opdagede lige, hvor længe siden det faktisk er, at jeg sidst har lavet et indlæg her på bloggen.. ALT for længe siden!
Jeg bruger tilgengæld Gladudenglutens Instagram profil ret flittigt – det er sådan en nem og hurtig måde at dele nye ting med jer, men der er nu også noget hyggeligt ved blogindlæg, hvor der er mulighed for langt mere tekst og flere billeder.

Ellen og jeg er lige kommet hjem fra julemarked, hvor vi kæmpede os afsted i sneen, mens farmand sov længe efter julefrokost i aftes (og nat).

Siden sidst er der egentlig ikke sket så meget – jeg har været lidt ude at rejse og været en masse på arbejde. Selvom jeg ikke har blogget så meget, så har jeg stadig bagt, kigget på opskrifter og fundet nye, glutenfri produkter ude i butikkerne. Dem har jeg løbende lagt op på Instagram.

I går, lige da sneen begyndte at falde, var vi på besøg hos vores gamle naboer, og Rikke havde bagt en KÆMPE skål glutenfri æbleskiver! De smagte SÅ godt, og jeg tror helt alvorligt, at jeg spiste over 10 æbleskiver…… Ellen spiste fire!
Hvis I også har lyst til at bage jeres egne æbleskiver, så find min opskrift på de bedste glutenfri æbleskiver her! Hvis man ikke har mod på at bage æbleskiverne selv, så har Rema1000 fået færdigbagte, frosne æbleskiver til omkring 20 kr. Det er FANTASTISK!
(og de smager godt!)

Glutenfri æbleskiverForleden bagte jeg en super lækker chokoladekage – halvdelen tog jeg med på arbejde til mine kollegaer på kontoret. Opskriften er denne. Jeg brugte en spsk. Jyttemel, men tror det er nærmest ligegyldigt hvilken glutenfri mel man bruger, når mængden er så lille… Den er SÅ nem og hurtig at lave – bare husk at lave den dagen inden og sæt den på køl indtil lige inden den skal serveres, så er den rigtig konfekt-agtig.
Ellen hjalp mig med at pynte den, så den fik et ret festligt udseende 😉

Glutenfri chokoladekage

Min lille køkkenhjælper:

Jeg håber, at I nyder weekenden og snevejret. Forhåbenligt går der ikke så længe, førend jeg tjekker ind her igen 🙂

Weekend og brunch på 42 Raw

Glutenfri brunch på 42 Raw

Vi har haft en skøn weekend. Ellen hyggede nogle timer med sin mormor og morfar i går, så Jens og jeg fik ordnet en masse ting og fik en fin brunch på 42 Raw på Frederiksberg.
Det er ærlig talt ikke en særlig traditionel brunch, for der er hverken æg eller bacon. Tilgengæld var ALT glutenfrit, for alt i 42 Raw er perfekt til os med cøliaki.

Der var pandekager med banan og gojibær, sweet potatoe-fries med dip, avocado, hummus, pesto, glutenfrit ristet brød og en granola bowl. Jeg fik en mandel-latte ved siden af, og det hele smagte vældig godt. Jeg er ret vild med deres brød. og synes også deres sandwiches er super gode. Jens var lidt skuffet, for i hans naivitet havde han forestillet sig at der var pomfritter med 😉

Næste gang jeg kommer derind skal jeg have deres burger – den ser så god ud!

I morges bagte jeg glutenfri havreknækbrød – perfekte til mellemmåltid!

Glutenfri havreknækbrød

75 gram glutenfri havremel
75 gram glutenfri havregryn
1 deciliter vand
1 spsk. olie
60-70 gram blandede frø
1 tsk. salt

Bland og rul ud mellem to stykker bagepapir, og stik dem eventuelt ud i forme.
Bag ved 200 grader i 20 minutter.

Da vi var ude at handle i eftermiddags, så jeg disse i frysedisken i Rema1000, så nu er der endnu flere valgmuligheder til pizzaelskerne 🙂

Glutenfri pizza

Jeg havde min lille og min store hjælper med på tur. Den lille syntes det var en fest at handle ind, den store knap så meget..

Ellers er sidste uge gået med kaffe – kaffe og mere kaffe, krydret med lidt Strepsils og Isis Chokolækkerbar!

Thunberg rugbrøds kiks og brød

Glutenfri rugbrødskiks

Jeg har faktisk skrevet om det her lææææækre brød før, men det kan godt tåle en gentagelse, for det er så godt! I kan læse mit gamle indlæg her.

Thunberg laver helt og aldeles naturligt glutenfri rugbrød til os med cøliaki, og det har en fantastisk konsistens, en sprød skorpe, og smager som rigtigt rugbrød! Man kan købe et helt brød, et halvt brød og de små skolerugbrød, som lige passer til frokost, eller hvis man skal på besøg hos nogle. Brødet kommer på frost, og man skal lige bage det færdigt selv derhjemme. Husk det – i min iver for at få skolerugbrødet med til frokost, glemte jeg helt at få bagt det, jeg smed det bare i tasken direkte fra fryseren, og tænkte at det sikkert var tøet op til frokost.. Det kan ikke anbefales 😉 Til gengæld smager det fantastisk når det er bagt!

Glutenfri rugbrød

Thunberg laver også disse fine, små rugbrødskiks, som man kan få i to varianter: med havsalt, og med havsalt og rosmarin.

Glutenfri rugbrødskiks

De smager super som en slags croutoner til en god salat, men er også perfekte til tapas! F.eks. med en lækker guacamole eller en salsa, som en slags chips… Mmm!

Nå, men jeg var lige i SuperBrugsen for at købe skyr til i morgen tidlig, og lige oppe ved kassen stod en hel vogn fyldt til randen med glutenfri produkter der var udgået fra deres sortiment, som kostede FEM kroner stykket! Herunder er hvad jeg lige tog med hjem, havremel, havremysli, fuldkornspasta, lasagneplader, loppefrøskaller osv, til den nette sum af 60 kroner. Ellen var, som I nok kan se, også begejstret, og ville gerne lige være med på billedet 😉

Lidt billeder fra “Let og Sundt” fra River Cottage

Som nævnt i sidste indlæg, så ville jeg gerne vise jer et par billeder fra “Let og Sundt” fra River Cottage. Jeg er jo selv ret begejstret, både for opskrifterne men også for selve bogen, som jeg synes er struktureret godt, og indeholder smukke billeder. Og smukke billeder giver mig altså meget mere lyst til at lave opskrifterne!

Madplanen for næste uger ser som nævnt således ud:

  • Mandag: Boghvedegaletter med sauterede svampe med hvidløg, spejlæg og rucolasalat
  • Tirsdag: Auberginesuppe med tomat og majsbrød med gulerødder
  • Onsdag: Fiskefingre og ris med forårsløg
  • Torsdag: Hakkebøffer med sesambagte gulerødder
  • Fredag: Kylling med parmaskinke og orangebønner med hasselnødder
    Dessert: Citrus-polenta-kage med blåbær

Mandag står den på boghvedegaletter – jeg er vild med madpandekager, og jeg tror Ellen vil være fan også (hun er i hvert fald vild med pandekager, så mon ikke også hun vil elske at få en slags pandekager til aftensmad!)

Let&sundt

Tirsdag skal vi efter planen have auberginesuppe med tomat og disse majsbrød med gulerødder, som jeg glæder mig enormt til at bage! De ser virkelig fine ud med den solgule farve.

Let&sundtOnsdag er der fiskefingre og ris med forårsløg på menuen. Endnu en ret, som jeg er sikker på den unge dame vil blive glad for. Når man har børn, er det ret praktisk at man kan lave mad af EN omgang, og ikke skal lave alt muligt specielt til ungerne.

Let&sundt

Det var dagens sneak-peak på “Let og Sundt” fra River Cottage – rigtig god weekend!
I morgen skal vi spise glutenfri brunch på Tante T (ej, Jens får lov at få en almindelig brunch!), og mon ikke der også bliver tid til at bage en kage eller to… 🙂

 

 

Let og sundt fra River Cottage – glutenfri og laktosefri opskrifter

Let og SundtI morgen udkommer en ny kogebog fra River Cottage. Jeg ved ikke med jer, men jeg ser ofte programmerne fra River Cottage, fordi de både laver god mad, men også fordi programmerne bare er super hyggelige. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg gerne ville modtage bogen da jeg blev tilbudt den, og derfor var jeg hurtig til at sige ja tak!

Og jeg er glad for at jeg takkede ja, for jeg synes det er en vældig fin og brugbar kogebog. Jeg er ikke blevet bedt om at hverken reklamere eller lave blogindlæg om bogen, men når jeg finder gode tips, spisesteder eller som her kogebøger, så vil jeg gerne dele det med jer!
Når jeg køber kogebøger er det vigtigste for mig, at opskrifterne er til at gå til og ikke kræver underlige ingredienser og tager laaaaaang tid at lave.

Opskrifterne i bogen er uden brug af hvede og mælkeprodukter, og samtidig er opskrifterne nemme og hurtige at lave. Nogle af opskrifterne indeholder rugmel, men i indledningen til bogen og til de forskellige afsnit er der uddybende forklaret hvilke produkter der indeholder gluten, ligesom der er en liste bagerst i bogen med de glutenfri retter, så de er nemme at finde. Det er så skønt med en kogebog hvor langt størstedelen af retterne er glutenfri, og hvor det er tilgængelige ingredienser og nemme opskrifter. Og uden det hele udelukkende er palæo eller LCHF eller noget andet i den dur…

Bogen er illustreret af fine, fine billeder af retterne, og er overskueligt inddelt i følgende kapitler:

  • Morgenmad
  • Bagværk
  • Suppe
  • Salat
  • Fisk
  • Kød
  • Grønt
  • Frugt
  • Sødt

Bogen indeholder derfor alle dele af madlavningen, og giver rigtig mange spændende forslag til madlavning uden gluten og mælkeprodukter. Jeg fik sådan lyst til at lave alle retterne, at jeg allerede har lavet min madplan for næste uge klar! Jeg har nemlig lige haft besøg af Irma-manden, så indkøbene til denne uge er klaret 😉
I får lige overskrifterne på vores fem retter i næste uge:

  • Mandag: Boghvedegaletter med sauterede svampe med hvidløg, spejlæg og rucolasalat
  • Tirsdag: Auberginesuppe med tomat og majsbrød med gulerødder
  • Onsdag: Fiskefingre og ris med forårsløg
  • Torsdag: Hakkebøffer med sesambagte gulerødder
  • Fredag: Kylling med parmaskinke og orangebønner med hasselnødder
    Dessert: Citrus-polenta-kage med blåbær

Jeg glæder mig allerede til at forsøge mig med ovenstående, og jeg tror, at jeg bliver super glad for at bruge bogen!
I hvert fald den varmeste anbefaling til bogen herfra – inden for et par dage får I et par billeder fra bogen til inspiration 🙂