En mættende start på dagen

Da jeg var barn spiste jeg næsten havregrød hver eneste morgen. Det smagte så godt, og var specielt skønt om efteråret og om vinteren når det blev køligt og mørkt om morgenen.

Men i slutningen af august fungerer det altså også! Jeg opdagede i Netto forleden, at de havde tilbud på Urtekrams glutenfrie havregryn til 25 kr., og dem måtte jeg straks have med hjem. Det er jo ikke alle der kan tåle glutenfrie havregryn, så man skal prøve sig lidt frem i forhold til hvad man kan tåle.

Der er jo ikke rigtig nogen opskrift på havrgrød, det er jo bare havregryn, vand, lidt salt og så røre, røre, røre. Jeg elsker at putte sukker, en klat smør, mælk og masser af rosiner på, men det er nok lidt smag og behag hvad man kan lide. Hakkede nødder er også en favorit!

Jeg skal i hvert fald spise rigtig meget havregrød når det bliver rigtig efterår, det er en god og mættende start på dagen.

Ps. Jeg er så glad for alle jeres kommentarer, og jeg vil rigtig gerne besvare dem. Men endnu en gang driller teknikken mig, så hvis jeg ikke svarer, er det ikke fordi jeg ikke vil 🙂

2 comments
  1. Hej:-) Du skriver, at ikke alle kan tåle glutenfri havregryn, hvorfor ikke det? Mvh Emma

    1. Hej Emma,
      Jeg er faktisk ikke helt klar over årsagen, men ved blot, at nogle får reaktioner, selvom de spiser glutenfri havregryn.
      Kh Sofie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *