En snert af jul – brunkagemuffins

Egentlige havde jeg tænkt mig at vente med at gå i gang med at bage julede ting, til kalenderen sagde den 1. december. Men så overvandt trangen mig alligevel, og ud af ovnen kom disse lækre brunkagemuffins. Uhm de er julede og søde og krydrede og hamrende nemme at lave. Hvis man ikke er til smagen og duften af jul endnu, kan man blot droppe krydderiet og i stedet tilsætte hakket chokolade, hakkede nødder eller mandler eller tørrede tranebær, rosiner eller hvad skabet nu lige kan tilbyde. Det er nemlig en rigtig god basisopskrift på glutenfrie muffins.

Jeg har brugt rød Finax og fuldkornsrismel, men jeg vil tro man sagtens kan nøjes med at bruge den ene slags kun, eller f.eks. orange Finax. Jeg frøs de sidste kager ned, og de smager ligeså lækkert når de tør op igen!

Ingredienser:

180 gram sukker
100 gram blødt smør
200 gram rød Finax
25 gram fuldkornsrismel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. vanillepulver
Et nip salt
3 æg
2 deciliter mælk
2½ tsk.  brunkagekrydderi

Flormelis
Vand
Kandiserede violer til pynt

Opskrift på ca. 14 muffins:

Tænd ovnen på 200 grader. Sæt på en bageplade ca. 14 muffinsforme.

Pisk sukker og den bløde smør sammen, og tilsæt herefter æggene et efter et. Hæld mel og bagepulver i og bland godt. Tilsæt vanillepulver og brunkagekrydderi. Rør til sidst mælken i til dejen har en god, flydende konsistens. Dejen skal være lige til at hælde i formene.

Hæld i formene og bag i ca. 25 minutter, til de er lysebrune på toppen. Lad dem køle helt af, og pynt dem med glasur og kandiserede violer. Kom evt. en anelse kanel i glasuren, så bliver det en rigtig jule-muffin!

Herefter – nyd!

/**

Post a comment

You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>