Farvel til Gladudengluten?

Det er længe siden der er sket noget her på domænet. Det er der selvfølgelig en grund til, altså udover at jeg har fået et ekstra barn i juni.

Vi skal flytte – og ret langt væk endda. Min søde mand har fået tilbudt et spændende job i Kina, som han ikke havde lyst til at sige nej til. Og vi ville selvfølgelig gerne med! Det har været en beslutning der var længe undervejs, og som, da vi endelig tog beslutningen, har taget ganske meget tid og forberedelse, samtidig med en knap 4-årlig og en baby herhjemme. Derfor er bloggen desværre blevet ganske nedprioriteret, og det er jeg ret træt af, for jeg har SÅ meget jeg gerne vil skrive om, og så mange fine steder jeg gerne vil tippe op.

Men som I kan se på billedet øverst, er vores ting på vej med en container til Kina, og det samme er vi snart (med et fly, ikke i en container!).

Derfor holder Gladudengluten en laaaang pause, men hvem ved, måske jeg på et tidspunkt blogger om et glutenfrit liv i Kina. For det får jeg jo også dér 😊

Gladudengluten lever videre på Instagram, som jeg stadig vil bruge, og hvis I vil følge lidt med i vores Kina-tur sker det på Instagram på tianjinftw! Tom nu, men snart fylder jeg op med billeder 😊

Tak til jer alle sammen for fine mails, gode spørgsmål og søde kommentarer igennem mange år!

Kh Sofie

/**

Post a comment

You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>