Gateau Marcel – kagen, der smelter dit hjerte!

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed at jeg rigtig godt kan lide “Vejen til mig hjerte”-kagen. Den er tung, den er fed og den er fantastisk. Derfor tænkte jeg, at man måske kunne lave noget der lignede selv – og det lykkedes faktisk ret godt, omend i en mindre udgave. Eneste minus ved denne fantastiske kage er, at den skal stå så længe på køl – i hele 12 timer. Det er derfor ikke en kage man lige skal bage når man bliver lækkersulten!!

Kagen består af fem ingredienser, så den er nem at købe ind til. Sørg for at købe en chokolade som har et højt kakaoindhold og som selvfølgelig også er glutenfri!

Kagen smagte helt, helt fantastisk. Det er en tung sag, så man skal blot have et lille stykke. Jeg begik dog fejlen at undlade bagepapir, hvilket resulterede i at kagen hang fuldstændig fast i det ildfaste fad jeg havde brugt. Derfor – HUSK bagepapir!!!!

Ingredienser:

150 gram mørk chokolade
150 gram smør
150 gram sukker
0.75 deciliter pasteuriserede æggehvider
0.75 deciliter pasteuriserede æggeblommer

En anelse frysetørrede hindbær til pynt
Evt. lidt letpisket flødeskum

Opskrift:

Hak chokoladen groft. Smelt smør og tilsæt lidt efter lidt sukker så det smelter godt sammen. Tag gryden af varmen, og tilsæt det hakkede chokolade og rør rundt til det hele er jævnt og godt blandet sammen.Herefter tilsættes æggeblommerne mens der piskes. Konsistensen skal ende med at være som en tyk creme.

Pisk æggehviderne helt stive, og  vend dem i chokoladeblandingen.
Beklæd en lille form med bagepapir (!) og hæld lidt over halvdelen af dejen i. Bag ved 160 grader i ca. 40 minutter. Lad kagen køle af, og fordel resten af dejen oven på kagen.
Sæt kagen i køleskabet med film over i minimum 12 timer.

Lige inden servering drysses med lidt frysetørrede hindbær. Server evt. med en anelse letpisket flødeskum.

Herefter – nyd!

 

/**

Post a comment

You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>