Glutenfri brunch på SULT

Glutenfri brunch SULT

På Vognmagergade midt i Indre By ligger Cinemateket, hvor der vises en masse film. Stedet har en tilknyttet restaurant som hedder SULT, og denne serverer brunch buffet hver lørdag og søndag.
Det fede ved den brunch man kan få på SULT er, at al mad har tilknyttede skilte hvor det er noteret hvorvidt retten er glutenfri og laktosefri, eller begge dele. Det er virkelig smart og overskueligt!

Brunch hos SULT koster 225 kroner – det er lidt peberet synes jeg, men man får også rigtig meget god mad til prisen. Der er SÅ meget lækker mad at vælge imellem, og der bliver hele tiden fyldt op så der er til alle. Desuden er der al den æblejuice, appelsinjuice, jordbærsmoothie, vand, kaffe, te, kakao osv. som man har lyst til.

Godt nok kan vi ikke spise deres kager og den slags, men så kan vi jo fylde os med hjemmelavet nutella på en glutenfri bolle, eller med den lækreste chokolademousse i stedet!

Bord skal bestilles på deres hjemmeside.

Der er glutenfri boller og brød

Glutenfri brunch SULT

Og glutenfri mysli til yoghurt med frugter til

Glutenfri brunch SULT

Og glutenfri hønsesalat og tunsalat

Glutenfri brunch SULT

Og glutenfri chokolademousse og hjemmelavet nutella

Glutenfri brunch SULT

Nå ja altså, jeg er i hvert fald fan. Både fordi maden er lækker, men bestemt også fordi det er nemt at have cøliaki og spise der. Og bollerne smagte rigtig godt!

Udover det her jeg lige fik knipset et par billeder af, så er der selvfølgelig en masse andet vi også sagtens kan spise – salater, røræg, bacon, oste, pålæg osv.

HURRA!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *