Glutenfri pizzaboller

Glutenfri pizzaboller

Var det noget med en lun pizzabolle?
Jeg er vild med dem her, og jeg tror børn vil elske dem!
Jeg har fyldt mine med skinke, ost og tomatpure, men indholdet kan jo varieres i det uendelige alt efter hvad man har i køleskabet og hvad man kan lide.

Jeg inspireres ofte af opskrifter og blogs, og her har jeg fundet en skøn opskrift på glutenfri pølsehorn, som jeg har brugt som udgangspunkt for min opskrift på pizzabollerne. Siden har i øvrigt rigtig mange gode, glutenfri opskrifter, og er bestemt et besøg værd!

Pizzabollerne fryser fint, og smager super efter optøning.
Der bliver ca 24 pizzaboller ud af opskriften.

Ingredienser:

5 deciliter lunken mælk
25 gram HUSK
50 gram gær
2 æg
2 spsk. rørsukker
180 gram groft Semper mel
320 gram rød Finax
2 spsk. smagsneutral olie
40 gram smør
1½ tsk. groft salt

Tomatpure eller tomatsovs
Skinke i små tern
Revet ost
Mælk til pensling

Opskrift:

Lun mælken, hæld det i en røreskål og udrør gæren. Tilsæt HUSK og rør til konsistensen bliver gele-agtig. Tilsæt olie, smør, sukker, æg og salt, og rør med dejkrogen. Tilsæt til sidst mel, og lad maskinen køre i fem minutter.
Sæt dejen til hævning et lunt sted i mindst 30 minutter.

Glutenfri pizzaboller

Del dejen i to dele.
Hæld olie ud på et bord, og smør kagerulle og hænder ind i lidt olie.
Lav en firkant, skær ud i 12 dele, fordel tomatpure, skinke og ost i midten af dejen, og fold sammen. Konceptet er lidt det samme som når man laver fastelavnsboller, husk at folde dejen tæt, og læg bollen på bagepladen med samlingen nederst.

Glutenfri pizzaboller

Glutenfri pizzaboller

Glutenfri pizzaboller

Gentag med den anden halvdel af dejen, og lad bollerne efterhæve i en halv times tid.

Tænd ovnen på 200 grader.
Pensl bollerne med mælk.
Bag i 12-15 minutter ved 200 grader.

Herefter – nyd!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *