Glutenfri sandwich på Joe & the Juice

Glutenfrit på Joe & the Juice

I dag var jeg lige i Frederiksberg Centret for at købe lidt ind, og der midt på dagen ramte sulten mig – hårdt og ubarmhjertigt! Først overvejede jeg at køre hjem og lave frokost – det droppede jeg (mest fordi jeg var doven!). Så overvejede jeg at køre til Godthåbsvej og besøge Nordic Noodle. Men så kom jeg pludselig i tanke om, at Joe & the Juice havde introduceret en glutenfri variant af deres sandwich.

Så altså, jeg smuttede på Joe & the Juice, for lige at se hvad det nu var for noget. På skiltet stod der, at man kunne bestille sandwich med glutenreduceret brød – hmm, glutenreduceret? Jeg har ingen ide om hvad glutenreduceret skulle forestille at være, så jeg spurgte pænt den unge fyr om selve brødet var glutenfrit, og fik bekræftet at det var det. Årsagen til at de kalder det glutenreduceret er åbenbart, at man ikke må kalde et produkt for glutenfrit, medmindre det produceres og serveres i et helt glutenfrit miljø, hvilket ikke er tilfældet her. Brødet varmes i samme toaster som det glutenholdige brød, og derfor vil jeg tro, at de der er meget følsomme skal holde sig væk fra det her brød. Jeg turde godt tage chancen, for jeg deler også brødrister med Jens og Ellen herhjemme uden problemer.
At jeg så synes det er totalt fjollet at tale om glutenreduceret brød når brødet faktisk er helt glutenfrit, er så en anden snak… Det giver uheldigvis bare associationer til at der stadig er gluten tilbage i brødet….
Jeg synes måske det er lidt fjollet at de ikke bare køber en ekstra toaster, men jeg tror faktisk ikke de må kalde sandwichen for helt glutenfri, selvom det bliver varmet i en separat toaster, så det er selvfølgelig også svært for butikkerne at gøre det helt perfekt for os med cøliaki. Jeg synes i hvert fald det er toppen at de overhovedet prøver!

Nå, men uanset hvad, så bestilte jeg min “Tunacado” med tunsalat og avocado (den samme som jeg altid fik præ-cøliaki), og den smagte simpelthen bare pisse hamrende godt! Faktisk smagte den så godt, at jeg halvvejs igennem min sandwich måtte gå ind igen og høre ad om de havde fået givet mig en glutenholdig ved en fejl 😉
Heldigvis var det den rigtige, og han fortalte at de havde gjort meget ud af at få lavet en glutenfri variant, som mindede meget om den almindelige udgave.

Jeg er i hvert fald fan, og synes det er super lækkert at chancerne for at få en glutenfri sandwich er steget helt enormt nu, taget i betragtning at der ligger maaaaaange Joe & the Juice rundt omkring i landet.

Glutenfrit på Joe & the Juice

Min variant i dag kostede 55 kr. + 10 kr. for glutenfrit brød.
Jeg synes det er helt og aldeles super fair at der tages en merpris for glutenfrit brød, jeg er bare glad for muligheden er der!

Hvad synes I – vil I spise hos Joe & the Juice?

4 comments
  1. Ved du hvad brødet er lavet af? Om det er renset hvedestivelse eller?

    1. Kære Dorthe,
      Det ved jeg desværre ikke, men er sikker på de gerne vil oplyse dig om det hvis du spørger 🙂
      Kh Sofie

  2. Interessant. Jeg underede mig om det samme ting: hvad er glutenreduceret brød? Tak for afklaringen – det lyder som noget jeg skulle prøve!

    1. Hej Julia,
      Ja “glutenreduceret” er et lidt sært udtryk, men nu har vi en forklaring på det 😉
      Kh Sofie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *