Kage-gevinst hos Taste på Store Kongensgade

Jeg skulle mødes med min søde veninde Line i dag – hun har været på ferie, og det var længe siden sidst. Jeg har længe gerne ville forbi Taste på Store Kongensgade, men hver gang jeg har været forbi, har der været lukket, eller de har holdt ferie. Meget uheldigt!

Men så i dag var der gevinst – kagegevinst! For NØJ hvor blev jeg positivt overrasket. Jeg havde forventet at der nok bare lige var en enkelt glutenfri kage, men tænk engang da jeg så kiggede i vinduet var halvdelen af dem nok glutenfrie! Et rent slaraffenland for sådan en som mig – og et vildt godt alternativ til altid at smutte forbi La Glace (som jeg jo ellers har en vis forkærlighed for). Line fik sig de samme kager som mig, og en hindbær-macaroon, som de har en masse forskellige af. Og de er store!

Nedenfor følger billeder af de forskellige typer af kage der var i dag. Jeg tror nok, at udvalget varierer fra dag til dag. Alle de glutenfrie varianter er tydeligt markeret med “Glutenfri” nede i højre hjørne så man ikke er i tvivl.  Jeg tog tre små kager, bare for at prøve noget forskelligt, men ellers var der selvfølgelig også store stykker kage. Jeg prøvede en lille mandelkage, en lille kompakt chokoladekage med bær, og en italiensk kage som jeg desværre har glemt navnet på. Jeg skyllede ned med en skøn iskaffe. I alt var der for 88 kr., hvoraf de 40 gik til kaffen. Det synes jeg er en helt fair pris. Man kommer jo snildt af med en hundredemand når man lægger vejen forbi La Glace, og jeg er vild med konceptet her, hvor man kan vælge lidt forskelligt hvis man har lyst.

Vi sad uden for ved små borde, men det er også muligt at sidde indenfor. Man kan også købe salater og sandwiches, men jeg glemte desværre at spørge om disse også var glutenfrie. Det må jeg huske næste gang. Se, se se hvad jeg fik… Det røg lige i løgnhalsen, og smagte bare dejligt!

4 comments
  1. dejligt der findes sådanne butikker bare det var i Vordingborg her kan man ikke få sådanne lækkerier desværre det er et uland hvad glutenfri varer findes

    1. Hej Else,
      Ja jeg ved godt, at udvalget desværre er dårligere i de mindre byer.
      Jeg håber så meget, at det snart vender!
      Ellers må du på kage-tur til København:)

      Kh Sofie

  2. Ej hvor skønt.. der skal jeg bare snart ind!!! Og jeg har lige lavet din drømmekage.. skøn! Iøvrigt har jeg et godt bud på hvorfor du ikke kunne lide den som barn.. du vidste ikke du var glutenintolerant.. Har selv opdaget flere ting, jeg pludselig godt kan lide, MED glutenfrit mel.. men ikke med almindeligt mel 😉 Tak for en god blog!

    Kh. Anja

    1. Hej Anja!

      Det skal du helt sikkert gøre – bestemt et besøg værd!
      Haha måske du har ret! Det er i hvert fald en god teori, den må jeg lige se om holder stik fremover 😉

      Kh Sofie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *