Glutenfrit på Landmad.dk

Glutenfrit på Landmad

For er par weekender siden var Jens og jeg (og Ellen, naturligvis) en tur i Roskilde, hvor vi spiste frokost på Landmad. Det er verdens hyggeligste sted! Jeg er temmelig ked af, at der (endnu) ikke ligger en Landmad i København, men det er måske kun et spørgsmål om tid, nu må vi se.

Landmad.dk beskriver sig selv sådan her:

I Landmad.dk brænder vi for at bevare og udvikle produkter fra den danske bondekultur, som langsomt er ved at svinde bort. Vores ideer bygger på nærhed, oprindelighed og dyreetik. Det betyder at vores fokus altid er på en nænsom håndtering af naturens afgrøder og gårdens dyr og det er det fælles og gennemgående varemærke i Landmad.
Vi har fokus på landmændene og de mindre specialproducenter til gavn og glæde for alle dem, der gerne vil have ærlige kvalitetsfødevarer med historie og rødder i den danske muld – direkte fra producenten.

Landmad.dk er en franchise kæde med lokale købmandsbutikker, en integreret cafe og en webshop, der sælger lokalt producerede fødevarer direkte fra stedets stalde, hønsehuse, marker og frugthaver. Selve butikken er en blanding af en gård- og en købmandsbutik og en hyggelig cafe. Butikkerne er drevet af lokale folk, der får deres produkter fra producenter i lokalområdet. Hos Landmad vil det centrale altid være at mennesker kender mennesker – købmanden og producenten i et tæt samarbejde.

Det er vigtigt for Landmad, at der er bæredygtighed i produktionen og at de gode fødevarer er tilgængelige hver dag. Det er derfor, at Landmads butikker ligger centralt i byer med indbyggertal over 20.000. Foreløbig er der 4 butikker, men flere er på vej. Målsætningen er 50 butikker fordelt over hele Danmark.

Glutenfrit på Landmad

Jeg er som sagt SÅ fan af konceptet! Det var så hyggeligt, både cafe-delen og købmandsdelen. Menukortet var enkelt og lækkert, og rigtig rimeligt prismæssigt. Jeg kan kun anbefale at slå et smut forbi! Deres limonader er heeeeelt fantastiske, både denne hindbærbrus og også deres jordbærbrus og deres ingefærbrus! Jeg har planer om at smage dem alle!

Jeg fik en burger. Jeg havde selv haft min burgerbolle med, og det var intet problem, de lunede den og lavede den ellers magen til de andres, så det var alletiders.

Jeg købte alle mulige lækre ting med hjem, honning, jordbærsirup, frosne glutenfri kødboller, oste og fine lavendelblomster.

Indlægget er utroligt nok ikke sponsoreret, selvom det muligvis kan lyde sådan, det er udelukkende min egen iver over at dele endnu et dejligt spisested herinde 🙂

Glutenfrit på Landmad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *