Glutenfrit på Restaurant Geist

Geist

I lørdags var Jens og jeg på impulsiv date-night på Restaurant Geist. Ellen blev passet af sin onkel Emil og tante Laura, og selvom hun selvfølgelig faldt og fik næseblod lige som vi var på vej ud af døren, så gik alting godt.

Vi har været på Geist før, primært fordi en af vores venner er i lære som kok der.

Geist har vældig godt styr på glutenfri mad, og da vi var der i weekenden, var der kun én ret som indeholdt gluten. Bare husk at give besked når I kommer, så sørger de for glutenfrit brød, og for at fortælle hvad der er mulighed for at spise.
(apropos brødet, så smager det virkelig vældig godt! Jeg fik genopfyldt to gange…….)

Jeg tog faktisk en masse billeder af vores mad, men fordi lyset var temmelig dæmpet, så blev de ret sløje. I stedet kan jeg jo fortælle hvad vi fik!

Jeg startede med spinat med valnødder og havesyre, herefter fik jeg kantereller stuvet med krydderurtesmør, så stod den på kartoffelmos med taskekrabbe og saltet smør, og til dessert hindbær med hindbærsorbet. Altså helt alvorligt, den der kartoffelmos med krabbe kunne jeg spise HVER dag! Mmmm….

Til slut fik vi kaffe, og det bedste ved at drikke kaffe på Geist er, at man får en kææææmpe candyfloss med når man bestiller kaffe! Jeg er kæmpe fan..

Jeg kan virkelig kun anbefale Geist, både på grund af maden, men bestemt også på grund af stedet, der er så super hyggeligt! Det ideelle sted at tage hen med sine veninder – så kan man altid rykke op i baren og få lækre drinks bagefter 🙂

Læs mere om Geist her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *