Hvad er cøliaki?

Vil du lære lidt om, hvad cøliaki egentlig betyder?
Lær mere i denne lille FAQ om tilstanden!
(ps. Jeg er hverken læge, sygeplejerske, diætist eller lignende – nedenstående er min basisviden om cøliaki, samt information fra Dansk Cøliaki Forening og Sundhedsstyrelsen)

Cøliaki – hvad er det egentlig?

! Er cøliaki det samme som glutenallergi eller skal man kalde det for glutenintolerence?
Det mest præcise er, at sige man har cøliaki. Det er nemlig den kliniske betegnelse for diagnosen.

Og hvad betyder det så, at man har cøliaki?

! Cøliaki er en tilstand som findes i tyndtarmen. Tarmens overflade ødelægges, således at de små fimrehår som sidder rundt i hele tarmen ikke kan optage al næringsstofferne fra den mad vi spiser. I en normal tyndtarm, som ikke er ramt af cøliaki, er disse små fimrehår lange, og suger alle næringsstofferne fra maden til sig. Hvis man er ramt af cøliaki, er fimrehårene helt flade, og ikke i stand til at optage alle de næringsstoffer som kommer via maden. Når man starter på en glutenfri diæt, heler tarmen og kan igen optage næringsstofferne som den skal. En glutenfri diæt er livslang – tarmen vil dermed blive ødelagt igen, hvis den glutenfri diæt brydes.

Hvis man har cøliaki, hvilke symptomer vil man så oftest opleve?

! Cøliaki kan opleves meget forskelligt fra person til person, og derfor kan det være svært for lægerne at stille den rigtige diagnose. Nogle oplever mange af symptomerne, mens andre kun oplever nogle få. Ofte vil symptomerne være følgende:

  • Luft i maven
  • Mavesmerter
  • Diarre
  • Underernæring
  • Ledsmerter
  • Udslæt
  • Udpræget træthed
  • Dårligt humør

Er det kun voksne der kan få cøliaki?

! Nej. Cøliaki kan man få hele livet igennem, og børn kan derfor også få konstateret cøliaki. Symptomerne er ofte mere udpræget ved børn, og mindre hos voksne.

Hvor mange lider af cøliaki?

! Ifølge Dansk Cøliaki Forening, menes omkring 1 % af Danmarks befolkning at lide af cøliaki. Man mener, at der er langt flere end de diagnosticerede, som lider af cøliaki i Danmark, men som ikke har fået en diagnose. Danmark er et af de lande med færrest diagnosticerede med cøliaki.

Hvordan får man konstateret cøliaki?

Hvis man oplever en eller flere af ovenstående symptomer over længere tid, er det altid en god ide at opsøge sin praktiserende læge. Fremfor alt, er det vigtigt ikke at gå på glutenfri diæt, førend man er blevet undersøgt. Hvis ens læge mistænker cøliaki, kan man få taget en blodprøve, som måler antistoffet anti-trans-glutaminase. Det er vigtigt at spise almindelig, glutenholdig mad i tiden op til blodprøven, da blodprøven kan vise et forkert resultat, såfremt man ikke har spist gluten i perioden op til prøven. Normale blodprøver kan dog ikke 100% udelukke cøliaki. Hvis blodprøverne viser en forhøjelse, vil næste skridt være en biopsi fra tarmen som er metoden til at stille den endelige diagnose. Biopsien af tarmen tages ved hjælp af en gastroskopi – det er en undersøgelse af slimhinden i tyndtarmen, som foretages via en lille slange, som føres gennem munden eller næsen og ned til tyndtarmen. Her tages små biopsier, som kan give den endelige diagnose, samtidig med at lægen kan se om tyndtarmen har det karakteristiske flade udseende.

Hvad skal man så gøre, når man har fået konstateret cøliaki?

Når man har fået konstateret cøliaki, er den eneste “medicin” man behøver, at ændre sine spisevaner og sin kost generelt. Det kan måske lyde svært, men det er vigtigt for at tarmen kan begynde at optage alle næringsstofferne ordentligt igen. En glutenfri diæt er for livet – man kan derfor ikke stoppe med den glutenfrie diæt igen, uden at skade tarmen yderligere. En glutenfri diæt, er en diæt helt uden gluten.

Og hvad er gluten så egentlig?

Gluten er et protein, som findes i hvede, rug og byg. Havre bør også undgås, da havren kan være dyrket på marker med glutenholdige kornsorter. Gluten er det, som gør almindeligt, glutenholdigt brød elastisk, og får det til at hæve. Derfor har glutenfrit brød ikke den samme smidighed, og opfører sig generelt anderledes.

Hvad er risikoen ved ikke at overholde en glutenfri diæt?

Hvis den glutenfri diæt ikke overholdes, vil man have en øget risiko for knogleskørhed, og ofte være i mangel på vitaminer og mineraler. Der er desuden en øget risiko for kræft i mave-tarm kanalen. Hvis diæten overholdes, har man ikke større risiko for disse sygdomme, end folk uden cøliaki.

Jamen, hvad kan man så spise?

Selvom man har cøliaki, kan man spise SÅ mange lækre ting! Kig dig omkring her på bloggen, og læs under kategorien ” Ny med cøliaki”, og find råd til at komme godt igang med et glutenfrit liv!

/**