Glutenfri burger hos Nose2Tail

Forleden var jeg ude at spise frokost med min bror og hans kæreste hos Nose2Tail, lige ved Gråbrødre Torv. Jeg havde set på deres hjemmeside, at de også have glutenfrie boller til deres burgere, så det måtte jeg jo prøve. Hjemmesiden er her! http://nose2tail.dk/diner

Jeg bestilte altså en burger med pommes frittes, og min brors kæreste fik en sandwich med pulled pork som så rigtig god ud. Stedet er faktisk rigtig hyggeligt, vejret var godt, så vi sad ude i solen og nød maden.

Resultatet var udmærket – forstået på den måde, at burgeren jeg fik smagte godt, men heller ikke mere end det. Her skal man nok mest fokusere på, at det er dejligt at kunne få mad uden gluten ligesom de andre. Tilgengæld var deres hjemmelavede remoulade virkelig, virkelig god, ligeså deres pommes. Til burgeren var der også en gang hjemmelavet coleslaw.

Tilgengæld har jeg endnu ikke helt forstået hvorfor glutenfrit bagværk ofte har den her frygtelige hvide, næsten gennemsigtige farve. Det ser bare sådan lidt øv ud, gør det ikke???

Nå, men i hvert fald er her endnu et sted tilføjet listen over glutenfrie muligheder i indre København!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *